GrafikMøllen sætter dit behov for målrettet markedsføring i centrum, og fortæller dine gode historier til så mange som muligt.
I denne kreative proces tager vi udgangspunkt i din virksomheds værdigrundlag og budskab.
Når historien om dit produkt eller budskab er klar til at blive fortalt, samler vi trådene i et homogent og langtidsholdbart, visuelt udtryk, uanset om slutresultatet skal præsenteres på tryk, på en hjemmeside eller på de sociale medier.
Med en baggrund som tekstforfatter gennem mere end 30 år, skriver jeg korte og præcise tekster til hjemmesider, kataloger, brochurer og pressemeddelelser.
Med mere end 15 års erfaring som fotograf, skaber jeg "billeder, som siger mere end mange ord". Jeg løser enhver fotoopgave i mit studie i Vildsund, eller hos dig.
Jeg samler tekst og billeder i et moderne og flot, visuelt udtryk til tryksager, hjemmesider og sociale medier. Det giver overskud og genkendelse i din markedsføring.
Min karriere i den grafiske branche tog sin begyndelse en tirsdag aften i december 1993. Sammen med salgschefen i mit daværende firma, Helmholt Telecenter, lavede jeg dén aften Danmarks første annonce med mobiltelefoner til én krone.
Efterfølgende blev det til mange annoncer og andre grafiske opgaver i dette regi, indtil jeg i efteråret 2000 startede mit eget reklamebureau, som fik navnet Fokus Design.
Alle aktiviteter i Fokus Design blev pr. 1. maj 2013 overtaget af Møllegårdens Camping i Vildsund, og navnet blev ændret til GrafikMøllen. Med Møllegårdens Camping som ejer, drives virksomheden nu som et in-house fotostudie og reklamekontor, hvor jeg servicerer såvel nye som gamle kunder.
For at kunne kommunikere mine kunders budskaber bedst muligt, udnytter jeg min kreativitet og mere end 30 års erfaring som sangskriver, tekstforfatter og formidler.
Anders Mikkelsen
Nutidens medielandskab er kæmpestort, broget og til tider svært at gennemskue. Hos mig får du personlig rådgivning i at vælge medie og annonceform, så du når din målgruppe, og får mest muligt ud af dit reklamebudget.
... så giver jeg gerne din virksomheds markedsføring en gratis og uforpligtende gennemgang! Send en mail eller ring på tel. 27326900 for nærmere aftale. Du får med garanti et par friske men erfarne øjne på virkeligheden - og måske tager jeg kage med...